Nyhed i sortimentet: Træbeton fra Sonablock – høj kvalitet til konkurrencedygtige priser

BMC Danmark har efter længere forhandlinger indgået en leverandøraftale med den lettiske producent Sonablock og kan nu tilbyde træbetonplader i høj kvalitet til solide og konkurrencedygtige priser.
Sonablock produceres på en topmoderne fabrik i Tukums i Letland, som ejes af Stiga RM – en af Letlands førende trækoncerner. Stiga RM omfatter seks selskaber med aktiviteter inden for skovdrift, træforarbejdning, metalbearbejdning og transport. Koncernen har gennem en årrække investeret målrettet i automatisering, ny teknologi og produkter med høj værditilvækst.
I 2023 påbegyndte Stiga RM opførelsen af en ny fabrik til produktion af akustiske træbetonplader (WWCB). Med investeringer på mere end 30 mio. euro bliver fabrikken blandt verdens mest moderne inden for produktion af bæredygtige akustikplader til både hjemmemarkedet og eksport. Fabrikken åbner i 2026 og er designet til at sikre ensartet kvalitet, høj produktionskapacitet og effektiv levering.
Med denne aftale kan vi tilbyde professionelle kunder et stærkt sortiment af træbetonplader, der kombinerer gode akustiske egenskaber med et robust og naturligt udtryk. Pladerne er velegnede til kontorer, skoler, institutioner, sportshaller og andre byggerier, hvor både funktion og æstetik er vigtige parametre.
Sortimentet omfatter både hvidmalede og naturfarvede plader i flere formater, alle med præcise KS-kanter for et flot og ensartet resultat.


Ved at samarbejde direkte med Sonablock og Stiga RM får vi adgang til moderne produktion, dokumenteret kvalitet og konkurrencedygtige indkøbspriser – en fordel, vi kan give videre til vores kunder.
Kontakt os gerne for rådgivning om valg af træbetonplader til dit næste projekt.